Hvad vil du gerne
søge frem?

Lad os samarbejde om grøn omstilling

Med forskellige fagligheder kan vi sætte skub i den grønne omstilling og cirkulære økonomi.

Derfor samarbejder AffaldVarme Aarhus med bl.a. virksomheder og uddannelsesinstitutioner om at skabe fremtidens bæredygtige løsninger.

Medarbejdere på AffaldsCenteret i Lisbjerg

Energispring Aarhus 

Energispring Aarhus er et professionelt netværk, hvor private bygningsejere sammen med AffaldVarme Aarhus og Aarhus Kommune sætter fokus på energibesparelser gennem videndeling.

Deltagerne har adgang til en platform med fjernvarmedata, der bliver hentet via fjernaflæste varmemålere i deres bygninger. 

Det første år var 127 bygninger med i analysen, og det samlede varmeforbrug faldt med 3.324 MWh. 

Havvandsvarmepumpen på Aarhus Ø

I Maskinrummet på Aarhus Ø bliver havvand lavet om til bæredygtig fjernvarme. Det sker ved hjælp af en teknologi, der er udviklet i samarbejde med Johnson Controls og støttet er EU. 

Maskinrummet rummer også en udstilling om fjernvarmen i Aarhus. Der er gratis adgang og åbent for besøg hver dag kl. 8-16 – også i weekenden.

READY - nye teknologier til grøn omstilling

AffaldVarme Aarhus er sammen med Aarhus Kommune del af projektet READY. 

Formålet med READY er at vise, hvordan nye teknologier kan understøtte en effektiv grøn omstilling. Det sker bl.a. ved energioptimering, smart styring og lagring af energi. Forventningen er, at bygningers energiforbrug kan blive 50-60 % mindre.

READY er støttet af EU og prioriterer videndeling højt.

Fortovsfliser af genbrugsbeton

Aarhus Kommune, betonproducenten IBF og AffaldVarme Aarhus har i samarbejde udviklet en flise lavet af knust affaldsbeton. 


I produktionen af genbrugsfliser erstatter affaldsbeton fuldstændigt jomfruelige ressourcer som sand og sten - og fliserne kan knuses og genbruges igen og igen. 

CO2-varmepumpe bliver testet i Harlev

Virksomheden Fenagy havde brug for at teste en nyudviklet bæredygtig varmepumpe, der anvender CO2 som kølemiddel i stedet for ammoniak.

I samarbejde med AffaldVarme Aarhus er en 600 kWh CO2-varmepumpe blevet installeret i Harlev, hvor den  frem til 2024 skal supplere det halmfyrede varmeværk.

Partnerskaber om grøn omstilling

Skal vi samarbejde om
en
grøn fremtid?

Sammen er vi stærkere - og vi tror på, at vi med forskellige fagligheder kan sætte skub i den grønne omstilling og cirkulære økonomi. Så lad os tænke og innovere grønt - sammen!

Skriv til os på kontakt@affaldvarme.dk. 

Eksempler på partnerskaber:

  • Erhvervspostdoc og intelligent, datadrevet fjernvarme
  • Genanvendelse af grus og asfalt
  • Havvandsvarmepumpe til grøn fjernvarme