Hvis I vil være helt skarpe på installation af fjernvarme, kan I komme på kursus GRATIS hos AffaldVarme Aarhus. I vælger selv tid og sted for et skræddersyet virksomhedskursus.
I skal dog være minimum 8 deltagere på kurset, og kurset varer typisk 4 timer. Til gengæld er kurset gratis for din virksomhed. Flere VVS'ere kan naturligvis godt gå sammen, så deltagerantallet kommer op på minimum 8 personer.
4 timer fyldt med fagligt indhold
Formålet er, at du og dine medarbejdere bliver bedst mulig klædt på til at arbejde med fjernvarmeinstallationer hos private husstande og virksomheder, der er kunder hos os hos AffaldVarme. Det konkrete kursusindhold afstemmes sammen med dig, men som udgangspunkt vil et typisk 4-timers fjernvarmekursus indeholde flg. emner:
- Fokus på opbygning, indregulering og vedligeholdelse af en typisk fjernvarmeinstallation.
- Gennemgang af tekniske krav og specifikationer hos AffaldVarme Aarhus.
- Måleren og dens brug.
- Forhold med betydning for anlæggets drift og kundens afregning.
- Praktisk gennemgang af hvordan anlægget indreguleres optimalt.
Bestil i dag
I kan bestille et Fjernvarmekursus for VVS’ere ved at kontakte Hanne B. Nielsen på tlf. 4185 7898 eller på mail til hanie@affaldvarme.dk.
I skal bestille minimum 3 uger inden ønsket kursusdato.