Hvad vil du gerne
søge frem?

Få styr på din fjernvarme og spar penge på din varme

Vidste du, at du kan spare penge på din varmeregning og samtidig bidrage til mere klimavenlig fjernvarme? Hemmeligheden ligger i det, der hedder returtemperatur og god udnyttelse af energien.

Det er temperaturen på det fjernvarmevand, der bliver sendt retur fra dit hjem til varmeværket.

Og er returtemperatur fra din bolig under 30°C, får du en bonus. 

Kvinde justerer termostat på radiator

Hvad er returtemperatur?

Når fjernvarmevandet pumpes fra varmeværket og direkte hen til dit hjem, er det ca. 60-70°C. Det skal være meget varmt, fordi det både skal give varme til dit hjem og til varmt vand i hanerne.

Når fjernvarmen har gjort sit arbejde, bliver det ført tilbage til varmeværket. Den temperatur vandet har på vej tilbage kaldes returtemperatur.

Returtemperaturen skal helst være under 40°C. Så er varmen nemlig blevet udnyttet godt.

En lav returtemperatur har bl.a. positiv betydning for varmeværkets energiproduktion og prisen på din varmeregning.

Derfor belønner vi dig med en bonus, hvis du har en lav returtemperatur. 

Du kan have høj, lav eller neutral returtemperatur

Hvad er så en høj eller lav returtemperatur? Hvilken betydning har det for dig? Og hvornår får du bonus?

Lav returtemperatur giver bonus

Lav returtemperatur betyder, at din installation er god til at udnytte varmen i fjernvarmevandet. Det sparer dig for penge og miljøet for CO2.

Derfor får du en belønning af os, hvis du har en lav returtemperatur.

På din regning vil det stå som ’Bonus for returtemperatur’. Det er altså en rabat på din varmeregning.

Den får du, hvis returtemperaturen i afregningsperioden på 3 måneder i gennemsnit er under 30°C. 

Under 30°C

Neutral returtemperatur

Hvis returtemperaturen i afregningsperioden på tre måneder i gennemsnit ligger mellem 30°C og 40°C, så er den i orden.

Du får du hverken bonus eller gebyr.

30-40°C

Høj returtemperatur koster ekstra

Høj returtemperatur betyder, at din installation bør være bedre til at udnytte varmen fra fjernvarmevandet. Det bruger mere energi og udleder mere CO2.

Derfor skal du betale ekstra, hvis din returtemperatur er høj.

På din regning vil det stå som ’gebyr for returtemperatur’. Du skal betale gebyret, hvis returtemperaturen i  afregningsperioden på 3 måneder i gennemsnit er over 40°C.

Over 40°C

Tjek din returtemperatur

Du kan finde informationer om dit varmeforbrug på Min Varme.

Her kan du bl.a. se din returtemperatur, og hvor meget varme du bruger.

Det giver dig overblikket, og du kan hurtigt se, hvilke perioder din returtemperatur er høj, og hvornår den er lav.

Far og datter sidder og læser foran radiator

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har for høj returtemperatur?

Du kan komme langt med disse 4 gode varmevaner.

Har du styr på dem, kan du tjekke dit varmeanlæg. Du kan se, hvordan du gør i de to korte film under varmetipsene. 

Opvarm effektivt

Sørg for at alle termostater er tændt og indstillet ens i de rum, du ønsker at opvarme. På den måde opvarmer du din bolig mest effektivt. 

Hold dørene lukket mellem de rum, du ønsker skal have forskellig temperatur.

Sluk for alle radiatorer, når du lufter ud.

Dæk ikke radiatoren til

Hæng ikke tøj til tørre på radiatorerne. 

Sørg også for, at de ikke er dækket til af møbler eller gardiner

Tjek det varme vand

Tag temperaturen på det varme vand i vandhanerne. Den bør være omkring 50°C.

Er vandet varmere, så se videoen om brugsvandsveksleren herunder. 

Mærk på dine radiatorer

Når dine radiatorer er tændt, skal de være varme i toppen og kolde i bunden. 

Hvis de er kolde i bunden, er det tegn på, at du udnytter varmen, og at returtemperaturen på dit

Har du gulvvarme? Se her, hvordan du gør.

Sådan tjekker du dit varmeanlæg

Filmene herunder viser, hvordan du kan tjekke, om din fjernvarmeenhed fungerer, som den skal. Hvis den ikke gør det, skal du kontakte en VVS-installatør.

1. Tjek din brugsvandsveksler

De fleste huse med fjernvarme har en brugsvandsveksler som en del af det anlæg, der styrer fjernvarmen.  Brugsvandsveksleren er en ofte årsagen til for høj returtemperatur.

 

Heldigvis kan du nemt tjekke, om din brugsvandsveksler virker, som den skal. 

2. Tjek varmekredsløbet i din bolig

Varmekredsløbet inde i dit hus sørger for, at varmen kommer frem til dine radiatorer og vandhaner.

Hvis det kredsløb ikke kører godt, bliver varmen ikke udnyttet ordentligt, og du kan få for høj returtemperatur. 

Tjek returtemperatur på din gulvvarme

Vil du tjekke returtemperaturen på din gulvvarme, så gå frem til 3 min. og 21 sek. i videoen, hvor vi viser dig hvordan. 

Få hjælp til dit fjernvarmeanlæg

Bor du til leje?

Så skal du kontakte din udlejer, som kan tjekke, at varmeanlægget fungerer, som det skal. 

Spørg din VVS-installatør

Hvis du allerede følger varmerådene, og returtemperaturen stadig er for høj, bør du kontakte en VVS-installatør.

Fortæl installatøren, at det drejer sig om din returtemperatur, så ved installatøren, hvad der skal gøres.

Har du et gammelt anlæg? Vælg Fjernvarme Plus

Fjernvarme Plus er for dig med en gammel fjernvarmeenhed, som vil slippe for at investere i et nyt. 

Her lejer du nemlig en ny, effektiv fjernvarmeenhed, som giver dig varme, tryghed og ingen uforudsete udgifter.

Læs mere om Fjernvarme Plus
Godt at vide

Spørgsmål og svar om returtemperatur

Bonus for returtemperatur

Hvorfor indfører I gebyr for returtemperatur?

Hvorfor indfører I gebyr for returtemperatur?

Vi vil gerne levere endnu grønnere og billigere fjernvarme. Det kan vi bedst gøre, hvis alle vores kunder udnytter så meget energi som muligt fra fjernvarmevandet.

Hvis din installation udnytter varmen dårligt – og dermed har en høj returtemperatur - kræver det mere fjernvarmevand at varme dit hus op end et hus med lav returvarmetemperatur.

Derfor er de kunder, der udnytter varmen dårligt, med til at hæve varmeprisen for resten af kunderne.

Tillæg for returtemperatur giver dermed en mere fair varmeregning. Fordi de kunder, der udnytter varmen godt, får en bonus. Og kunder, der ikke udnytter varmen godt nok, skal i stedet betale ekstra.

Hvordan ser jeg, om jeg skal betale ekstra eller får bonus?

Hvordan ser jeg, om jeg skal betale ekstra eller får bonus?

Det står på din varmeregning, om du får bonus eller skal betale ekstra.

Der står ikke noget, hvis din returtemperatur er 30-40°C. For så skal du hverken betale ekstra eller have bonus.

Du kan se din regning ved at logge ind på Min Varme med NemID.

Hvorfor bestemmer jeg ikke selv fremløbstemperaturen?

Hvorfor bestemmer jeg ikke selv fremløbstemperaturen?

AffaldVarme Aarhus justerer fremløbstemperaturen alt efter sæson, så du er sikret varme og varmt vand både sommer og vinter.

Fremløbstemperaturen afhænger også af, hvor dit hjem ligger i forhold til ledningsnettet, der forsyner dit hjem med fjernvarme.

Der er nemlig et mindre varmetab på vej igennem fjernvarmenettet. Så hvis dit hjem ligger i starten af ledningsnettet, får du varmere vand igennem rørene end dem længere nede på ledningsnettet.

Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal betale?

Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal betale?

Du kan se, hvad du skal betale, på din varmeregning.

Ellers kan du selv hive lommeregneren frem og beregne det ud fra vores formel.

Hvordan slipper jeg for at betale gebyr?

Hvordan slipper jeg for at betale gebyr?


Du slipper for gebyr ved at sænke din returtemperatur til under 40°C.

Se, hvordan du kan forbedre returtemperaturen.

Hvad skal jeg gøre for at få bonus?

Hvad skal jeg gøre for at få bonus?


For at få bonus skal du sænke din returtemperatur til under 30°C.

Se, hvordan du forbedrer returtemperaturen.

Hvorfor skal returvandet være køligt?

Hvorfor skal returvandet være køligt?


Det virker måske mærkeligt, at vi gerne vil have køligt vand retur. Men det er der flere grunde til.

Økonomi

For det første viser en lav returtemperatur, at dit system udnytter varmen rigtigt. Og det vil vi gerne have.

Det kræver meget mindre fjernvarmevand at opvarme et hus, der bruger varmen og sender vand med lav returtemperatur tilbage til os end et hus med høj returtemperatur.

Så de kunder, der har en høj returtemperatur, er kort sagt med til at hæve varmeprisen for de andre kunder i området.

Miljø

For det andet kan fjernvarmeværket sænke temperaturen en smule på det vand, der bliver sendt ud i rørene, hvis alle kunder sænker returtemperaturen.

Det betyder, at alle vil modtage vand, som er 60°C og ikke varmere.

Du kan ikke mærke forskel, men det bruger langt mindre energi for varmeværket, og det gavner miljøet.

Drift

For det tredje belaster varmt returvand fjernvarmerørene mere.

Store temperaturudsving får rørene til at give sig. Rørene er nemlig lavet af jern, og det udvider sig ved høje temperaturer.

For hvilken periode modtager jeg bonus/skal jeg betale gebyr?

For hvilken periode modtager jeg bonus/skal jeg betale gebyr?

Din returtemperatur udregnes ud fra dit varmeforbrug de seneste tre måneder.

Påvirker det returtemperaturen, når jeg lukker for varmen?

Påvirker det returtemperaturen, når jeg lukker for varmen?

Selv på et godt indreguleret anlæg kan returtemperaturen komme over 40°C i sommerperioden. Selvom du ikke har tændt for varmen i din bolig.

Det er, fordi dit anlæg ikke kan nå at udnytte energien i det varme fjernvarmevand, når det kun skal varme brugsvand, inden det løber retur igen.

Har du cirkulationspumpe på brugsvandet?

Nogle sætter en cirkulationspumpe på brugsvandet for hurtigere at få varmt vand om sommeren, når der ellers er lukket for varmen.

Cirkulationspumpen kan være årsag til, at dit anlæg ikke  kan nå at udnytte varmen. For at du hurtigt kan få varmt vand ud af hanen, ”trækker” installationen nemlig hele tiden lidt på fjernvarmen - også når du ikke bruger varmt vand.

Det kan du gøre

Sørg for at temperaturen på det vand, der bliver cirkuleret, ikke er over 55°C. Det er allerbedst med 50°C.

Kontakt din VVS-installatør, hvis du har brug for hjælp til regulere temperaturen på det varme vand.

Lavt forbrug giver lavt gebyr

I nogle tilfælde kan du ikke helt undgå gebyret, selvom du har et nyt, effektivt anlæg. Men du har mulighed for at optimere cirkulationen.

Selvom du har høj returtemperatur i sommerperioden, vil gebyret ikke være højt. Størrelsen på gebyret afhænger nemlig også af dit forbrug, og det falder helt naturligt, når du ikke har tændt for varmen.

Sådan beregner du bonus og gebyr

I 2022 koster høj returtemperatur på over 40°C et gebyr på 0,0074 kr. (pr. grad pr. kWh). Det samme beløb får du i bonus, hvis din returtemperatur er under 30°C.

For at regne ud, hvor meget din bonus eller dit gebyr er, kan du bruge denne formel:

Bonus: Forbrug i kWh x (30°C - Returtemperatur under 30) x 0,0074 kr.

Gebyr: Forbrug i kWh x (Returtemperatur over 40 - 40°C) x 0,0074 kr.

Eksempel på beregning - brug dine egne forbrugstal

Hvis din returtemperatur er under 30°C


Eksempel:

Din returtemperatur er 28°C
Du har brugt 2.270 kWh siden sidste regning
Bonus for god afkøling er 0,0074 kr. pr. grad pr. kWh

Du får i bonus:

2.270 kWh x (30-28°C) x 0,0074 kr. = 33,60 kr.

Du kan logge på Min Varme med NemID for at se din returtemperatur og dit forbrug. 

Gå til Min Varme

Hvis din returtemperatur er over 40°C


Eksempel:

Din returtemperatur er 41,5°C
Du har brugt 2.270 kWh siden sidste regning
Gebyret for dårlig afkøling er 0,0074 kr. pr. grad pr. kWh

Du skal betale:

2.270 kWh x (41,5-40°C) x 0,0074 kr. = 25,20 kr.

Du kan logge på Min Varme med NemID for at se din returtemperatur og dit forbrug. 

Gå til Min Varme

Derfor er lav returtemperatur vigtig

Først og fremmest er det vigtigt, fordi det fortæller, om din installation udnytter varmen rigtigt.

Hvis ikke varmen bliver udnyttet godt nok, bliver varmetabet i ledningsnettet større, end det behøver.

Det er ikke smart, for så skal vi producere endnu mere varme. Og der kræver mere energi og ressourcer.

Godt for klimaet

Helt enkelt sagt er varmeværket mest effektivt, hvis der kommer lunkent vand retur til værket.

Ellers betyder det, at der kommer en masse uudnyttet varme tilbage til værket. Så jo mere varme du trækker ud af fjernvarmevandet, desto bedre udnytter du energien. Når du sender varmt vand retur, betyder det, at anlægget ikke udnytter energien godt nok og derfor skal vi sende mere varmt vand gennem dit anlæg, for at du har et lunt hjem og varmt vand.

Det er hverken effektivt eller klimavenligt. Og i sidste ende kan det gøre varmen dyrere.

Grøn og billig varme

Derudover vil vi i fremtiden gerne gøre vores fjernvarme klar til meget mere vedvarende energi. Og det kan vi kun, med bedre udnyttelse af fjernvarmen.  

Og du kommer ikke til at mærke forskel, men det kan klimaet, fordi:

1. Vi skal bruge mindre energi på at varme vandet op

2. Der skal mindre vand igennem dit anlæg og bedre udnyttelse af ressourcer

3. Det kan give lavere fjernvarmepriser for dig som kunde

Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi alle sammen sænker returtemperaturen.

Sparer energi og ressourcer

Lad os gøre arbejdet for dig med Fjernvarme Plus

Du kan også lade os gøre det hårde arbejde.

Med Fjernvarme Plus lejer du en moderne fjernvarmeenhed af os for 199 kr. om måneden.

Til gengæld sikrer vi, at din fjernvarmeenhed altid virker. Vi servicerer og justerer den, så du udnytter fjernvarmevandet bedst muligt.

Vi er klar til at hjælpe!

Har du spørgsmål?

Du kan ringe til os med spørgsmål til din returtemperatur alle hverdage kl. 8-15 på tlf. 77 88 03 33

Ring til os

Du kan altid skrive til os på kundeservicevarme@affaldvarme.dk 

Skriv til os