Hvad vil du gerne
søge frem?

Kom godt i gang med dit nye job

Vi vil så gerne byde dig godt velkommen i dit job hos AffaldVarme Aarhus.

Derfor er din første tid nøje planlagt for at sikre, at du får den bedste start. 

3 fokusområder i din opstart

For at du som ny medarbejder får de bedste muligheder for at komme godt i gang hos os, sørger vi for en struktureret opstart. Her har vi især fokus på mening, mestring og relation.

Vi introducerer dig til, hvad AffaldVarme Aarhus arbejder for, og hvordan du som medarbejder bidrager til vores fælles mål.

Mening

Du bliver oplært i dine arbejdsopgaver, så du er klædt på til selvstændigt at kunne mestre din funktion.

Mestring

Vi sørger for du føler dig velkommen og er en vigtig del af teamet.

Relation

Sådan siger dine kommende kolleger

”I mit job har jeg altid fokus på, hvordan du udvikler dig personligt og fagligt i forhold til jobbet - enten gennem kurser eller sidemandsoplæring.

Du lærer hele tiden noget nyt.”

Israa, HR-Konsulent, HR  

”Jeg er med til at sikre et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. 

Det gør vi ved at give de bedste vilkår i forbindelse med arbejdsopgaverne i driften.”

 

Praveenan, procesingeniør, HR Arbejdsmiljø

Din start hos AffaldVarme Aarhus

Fra ansøgning til jobstart

Sådan foregår rekrutteringsprocessen og opstarten for nye medarbejdere hos AffaldVarme Aarhus.

Ansøgning

Når du har sendt din ansøgning, udvælger vi de kandidater, vi gerne vil se til en samtale. 

Hvis du ikke er blandt de udvalgte kandidater, får du naturligvis skriftlig besked.

Vi slår løbende nye ledige job op, og måske er det næste gang dig, der er det bedste match til stillingen.

Jobsamtaler

Til den første samtale møder du den person, der kan blive din nærmeste leder og måske også andre af dem, du kan komme til at arbejde sammen med. 

Her får vi mulighed for at lære dig og dine kompetencer bedre at kende, og du har mulighed for at stille spørgsmål til jobbet og AffaldVarme Aarhus som arbejdsplads.

Hvis du går videre til den anden samtale, vil vi også komme nærmere ind på løn og arbejdsvilkår. 

Du får jobbet!

Du får tilbudt jobbet, hvis du er det bedste match til den stilling, der er blevet slået op. 

Herefter finder vi ud af, hvornår du kan starte, og hvornår du og vi kan melde ud, at du har fået nyt job hos AffaldVarme Aarhus. 

Du skal også underskrive din ansættelseskontrakt. Det foregår elektronisk. 

Din første arbejdsdag

På din første arbejdsdag spiser vi fælles morgenmad i afdelingen, så du kan møde dine nye kolleger.

Du får en rundvisning på den lokation, du skal arbejde på og bliver introduceret for dit nærmeste netværk i organisationen.

I AffaldVarme Aarhus arbejder vi ofte på tværs af afdelinger, og det er rart at vide, hvem man kan tage fat på rundt omkring i organisationen

Du møder din buddy

I løbet af de første arbejdsdage bliver du introduceret for din 'buddy', som skal sørge for at oplære dig til jobbet. 

I opstarten bliver din buddy din nærmeste partner og den, du altid kan stille spørgsmål.

1:1 samtale

Efter et lille stykke tid følger vi op på din start med 1:1 samtaler med din nærmeste leder. 

Her er der tid og rum til at snakke om, hvordan det går, og stille de spørgsmål, der er dukket op undervejs.

Kan du se dig selv i jobbet?

Få et job, som gør det nemt at være grøn

Er du god til at kommunikere og gøre kunderne gode til at sortere affald?

Du er det rette match til en genbrugsstation

Vil du gerne gå forrest med nye tiltag og omsætte strategi til daglig drift og vedligehold?

Bliv leder med en grøn profil

Har du flair for at sælge fjernvarme og få grøn energi ud til kunden – effektivt og konkurrencedygtigt?

Få succes som projektleder

Klar til et nyt job?

Hvis du vil vide mere om AffaldVarme Aarhus, kan du læse om de grønne mål vi arbejder frem imod i vores strategi. 

Du kan også gå direkte til de ledige stillinger, vi har lige nu.

Kontakt os

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til os på HR@affaldvarme.dk 

Skriv til os

Du kan ringe til os alle hverdage kl. 8-15 på tlf. 77 88 10 10

Ring til os